Hjemmeblodtryksapparat

Fejler man sygdomme, som kræver, at man årligt går til kontrol, så skal man have sit eget godkendte blodtryksapparat. Det er vores anbefaling, at man køber et godkendt blodtryksapparat på Apoteket, Matas eller på nettet – priser fra ca. 350 kr.

Har man et midlertidig udfordring med sit blodtryk, og dermed har behov for at låne et blodtryksappat, så kan man låne et i lægehuset. 

Hvis man har udfordringer med sit blodtryk, så er det er rigtig god idé at investere i sit eget blodtryksapparat.

Det er en stor fordel at have sit eget blodtryksapparat i forhold til:

  • Hygiejne, ikke kun under fx. en pandemi, men generelt.
  • Dit blodtryk bliver altid målt med det samme apparat, det giver et bedre billede hvis der er ændringer.
  • Hvis du får brug for at ringe til vagtlægen uden for vores åbningstid, kan du informere lægen om dine egne målinger hjemmefra.
  • Når du skal til årskontrol hos os, kan du nemt have lavet en 3-dages blodtryksmåling inden din tid ved sygeplejersken uden at du er afhængig af eventuel ventetid på et ledigt apparat.