Har du mistanke om at have fået blærebetændelse, bedes du kontakte klinikken pr. telefon. og aftale nærmere. Det er vigtigt, du har målt din temperatur, inden du kontakter klinikken. 

Prøven skal afleveres i rene glas, som kan købes på apoteket. Analysesvaret bliver ikke korrekt, hvis urinprøven afleveres i egne gemte glas (ex. syltetøjsglas, selvom de er skoldet).

Vi får mange urinprøver dagligt. Det er derfor vigtigt, at du skriver CPR-nummer og navn på glasset.Vi vil også spørge til dine symptomer og det er vigtigt, at du har målt din temperatur, inden du ringer eller afleverer urinprøven.

Aflever venligst urinprøver før klokken 12.00.

Når du afleverer den, bedes du bruge dit sygesikringsbevis og forinden have aftalt afleveringen med klinikken enten telefonisk eller ved skranken.

Vejledning i korrekt urinprøvetagning:

  1. Koppen må ikke berøres på indersiden
  2. For mænd føres forhuden tilbage og urinmundingen afvaskes grundigt.
    Hvis du er kvinde skal du afvaske skamlæber og skedeindgang før prøvetagning.
  3. Lidt af urinen lades i toilettet.
  4. Herefter lades urinen i koppen, indtil det er halvfyldt.
  5. Koppens indhold hældes i spidsglasset indtil ca. 1 cm fra kanten, og låget skrues på. HUSK navn og cpr. nr. 
  6. Prøven afleveres straks. Hvis prøvem ikke afleveres indenfor ca. 1,5 time, bør den opbevares i et køleskab.

Vi frabeder os urinprøver afleveret i postkassen og på skranken.